​Spørgsmål & svar

Gør det ondt at få rettet tænder?

Nu om dage bruges legeringer i materialerne, som gør at generne er langt mindre end tidligere. De første dage efter bøjlen er sat på og når den bliver justeret, kan tænderne være ømme. En hovedpinepille vil kunne fjerne den eventuelle gene.

Hvor lang tid varer en tandregulering?

En tandregulering varer som regel 1-2 år afhængig af behandlingens omfang og valg af bøjletype. Bøjlen skal kontrolleres og justeres hver 6.– 8. uge.

Kan jeg være sikker på at resultatet holder?

Når tænderne er rettet, skal de fastholdes (retineres) i den nye stilling. Det sker som regel med en tynd tråd, der limes bag på fortænderne og en skinne til brug om natten. Hvor længe tænderne skal retineres varierer. Hos voksne anbefaler vi at bevare tråden resten af livet.

Kan der opstå skader i forbindelse med en tandregulering?

Bøjlerne i sig selv skader ikke tænderne, men de gør det mere tidskrævende at opretholde en god mundhygiejne. 

Det er vigtigt at tænder og tandkød holdes omhyggeligt rene, da den plak, som samles omkring bøjlen, ellers vil medføre afkalkning af emaljen og give tandkødsbetændelse.


Hvis bøjlen løsnes virker den ikke som den skal, og kan eventuelt beskadige tænder og tandkød. Derfor er det vigtigt, at bøjlen kontrolleres regelmæssigt og at de anvisninger, der gives af specialtandlægen, følges. Det er vigtigt at ringe til klinikken, hvis der opstår problemer.

Kan man spise normalt?

Man kan spise helt almindeligt, men man skal være forsigtig især ved afbidning. Det drejer sig om meget klæbrige ting som lakrids, vingummi og karameller. Vær også forsigtig med hård føde som æbler, gulerødder, flæskesvær og flutes.​

Kontakt

Kontakt os på telefon 46 36 50 33 eller send en mail på Roskilde@specialtan​dlaegerne.com​.

Kontaktoplysninger

​​Specialtandlægerne i Roskilde ApS

​​Algade 12, 2. sal, 4000, Roskilde

​CVR-nr.: 27926029

​​Telefon:

​​46 36 50 33

​E-mail:

Roskilde@specialtan​dlaegerne.com​

Åbningstider

​Mandag...............     07.45 - 15.00

Tirsdag................     07.45 - 15.00

Onsdag...............      08.00 - 18.00

Torsdag...............     08.00 - 16.00

Fredag.................     Lukket

Telefontid dagligt 8.15 - 15.00

Vurderet 4,3 / 5 stjerner på baggrund af 16 anmeldelser på Facebook

Specialtandlægerne  |  Algade 12, 2. sal, 4000 Roskilde  |  Telefon: 46 36 50 33  |  E-mail: Tryk her