Skip to main content

INVISALIGN – DEN USYNLIGE TANDRETNING


HVAD ER INVISALIGN®?

Invisalign® er individuelt fremstillede serier af aftagelige skinner, der gradvis flytter tænderne mod den ønskede tandstilling.

Både teenagere, voksne og ældre kan få tandregulering med Invisalign®, hvis tænderne er sunde og omfanget af tandafvigelserne tillader det.

Hos Specialtandlægerne i Roskilde tilbyder vi tandpleje og tandretning ved hjælp af Invisalign®. Vores patienter kommer især fra byer som Høje Taastrup, Solrød og Køge.

HVAD KOSTER EN INVISALIGNBEHANDLING?

Det afhænger af omfanget af behandlingen, samt om kun den ene kæbe eller begge kæber skal have tandregulering. For en fuld behandling af begge kæber koster det ca. 50.000 kr. 

HVAD ER FORSKELLEN MELLEM FAST BØJLE OG INVISALIGN?

Invisalign® er aftagelige skinner, som bruges 22 timer/døgnet i 7 dage, hvor du skifter til næste skinne. Du kan have friheden til at renholde dine tænder, spise som du plejer uden bøjle, samt have færre nødbehandlinger end med fast bøjle. Ganske få vil opdage, at du får en tandretning.

HVORDAN ER FORLØBET MED EN INVISALIGNBEHANDLING?

Vi mødes til en konsultation, hvor vi grundigt gennemgår dine tænder og oplyser dig om muligheden for en tandretning med Invisalign®. Du får her en individuel fast pris og en betalingsaftale. Vi kræver 15.000 kr. aconto, mens det resterende beløb kan betales eller afdrages over 12 mdr. uden gebyr.

Herefter tages en 3D-scanning af tænderne, samt foto og røntgenbilleder.

En plan udarbejdes i en 3D software (Clincheck) over 6 uger, hvorefter dine skinner (aligners) sendes til os.

​HVAD ER INVISALIGN® ATTACHMENTS?

Ved udleveringen af dine aligners påsættes små plastknapper (attachments) på udvalgte tænder for effektivt at kunne flytte dem, samt evt. let beslibning mellem udvalgte tænder.

HVOR LANG TID TAGER EN INVISALIGNBEHANDLING?

Vi mødes hver 6.-8. uge igennem behandlingen. Her får du nye aligners, og vi følger sammen fremskridtet i din behandling. Der vil ofte blive behov for bestilling af yderligere aligners (refinements) for at opnå de sidste detaljer.

En invisalignbehandling tager mellem 6-18 mdr.

ER DER NOGEN FORHOLDSREGLER?

Skinnerne skal bruges 22 timer/døgnet for at få effekt. De udtages ved spisning og tandbørstning. Der vil komme let ømhed i tænderne et par dage, når en ny skinne tages i brug. I enkelte tilfælde kan talen og spytmængden påvirkes i en kort periode. En ny skinne kan have en skarp kant, som glattes med en neglefil. Derudover kan en attachment falde af og skal påsættes på tanden igen.

​HVAD SKER DER NÅR JEG ER FÆRDIG MED MIN BEHANDLING?

Vi følger dig i 2 år for at se, at resultatet er stabilt. Ofte vil vi påsætte en retentionstråd i underkæben og måske overkæben, samt en klar holdeskinne i overkæben til brug om natten.

KAN TEENAGERE FÅ TANDREGULERING MED INVISALIGN®?

Ja. Hvis næsten alle mælketænder er skiftet og afvigelserne i tandsættet kan rettes med Invisalign, så er det ingen hindring at være teenager.

HVORFOR FÅ UDFØRT EN TANDRETNING HOS SPECIALTANDLÆGERNE?

Vi beskæftiger os kun med tandregulering og har en 3-årig videreuddannelse i tandregulering. Det er din garanti for en sikker og effektiv behandling. Vi har stor erfaring netop med Invisalign® og behandler et større antal patienter hvert år.

​For at kunne afgøre om dine tænder kan rettes med Invisalign®, kan du kontakte klinikken og bestille en tid til forundersøgelse. Klinikken ligger i Roskilde, men vi modtager også patienter fra området omkring Køge og Taastrup.

Du er også velkommen til at ringe til os på 46365033 eller skrive en mail til os på roskilde@specialtandlaegerne.com.