Der er derfor udviklet mere kosmetiske acceptable bøjletyper.
Man kan vælge en bøjle, hvor låsene sættes på tændernes bagside, så bøjlen ikke kan ses. Det er en mere kompliceret teknik, og det er derfor også en dyrere løsning.
Invisalign er en ny og praktisk talt usynlig måde at få rettet tænder på. Her rettes tænderne ved hjælp af en serie gennemsigtige plastskinner, der skal bruges både om dagen og om natten, og de skal kun tages ud, når man spiser og børster tænder. Det er dog ikke alle tandstillingsfejl, som kan rettes med denne bøjle.
Behandlingen
Hvor længe man skal gå med bøjle afhænger af, hvor meget tænderne skal rettes. Men de fleste skal regne med 12 til 18 måneder. I den periode skal bøjlen kontrolleres og strammes op ca. hver 6. til 8. uge.
Efter behandlingen er det meget vigtigt, at tænderne fastholdes i den nye stilling. Det vil som regel ske med en tynd, ikke synlig tråd på fortændernes bagside og med en skinne til brug om natten. Hvor længe tænderne skal fastholdes er helt afhængig af, hvad der bliver rettet. Hos nogle bliver biddet hurtigt stabilt, men drejer det sig for eksempel om tænder, som har flyttet sig på grund af paradentose, skal tænderne holdes fast for resten af livet.
Ring gerne på telefon 46 36 50 33 eller send en mail på Roskilde@specialtandlaegerne.com.