Det er vigtigt, at tænder og tandkød holdes omhyggeligt rene, da den plak, som samles omkring bøjlen, ellers vil medføre afkalkning af emaljen og give tandkødsbetændelse.
Hvis bøjlen løsnes, virker den ikke som den skal, og kan eventuelt beskadige tænder og tandkød. Derfor er det vigtigt, at bøjlen kontrolleres regelmæssigt, og at de anvisninger, der gives af specialtandlægen, følges. Det er vigtigt at ringe til klinikken, hvis der opstår problemer.